• Firmaprofil
  • Vinduer
    • Klassiske vinduer
    • Moderne vinduer
    • Generelt
  • Døre
    • Klassiske udvendige døre
    • Moderne udvendige døre
    • Klassiske indvendige døre
    • Moderne indvendige døre
    • Generelt
  • Orangerier
  • Referencer
  • Kontakt


jul 13
2

Opbygning af orangeri

Skrevet af: Rita Theill    Tags:      Publiceret:  juli 13, 2011



Her er et eksempel på, hvordan et orangeri kan opbygges.

 

Først lægges gulvet, hvor der er benyttet trykimprægneret brædder på gulvstrøer med en afstand på 60 cm. Stolperne er nedgravet 90 cm i jordfugtigt cement med ca. 1 meters afstand pr. stolpe.

 

Opbygningen af trækonstruktion pågår. Tagvand ledes ned til eksisterende tagvandsbrønd via et 110 mm PVC rør for at sikre at vandet ved store regnskyl kan ledes hurtigt væk.

 

Limtræsrem i kip er opsat på stolekonstruktion.

 

Rejsegildet er nær. Rem er oplagt samt spær og trækonstruktioner i gavl og facader er opsat.

 

Spærkonstruktionen er færdig og opført med præcis spærafstande på 65 cm.

Der er overalt i udestuen benyttet 6mm lamineret float-glas af sikkerhedsmæssige årsager. Alt glas er ilagt med Dafa 2×8 Kiso profil isætningsbånd.

 

Det næsten færdige resultat. Bemærk, at gavlen har faconbuer i gavltrekanten.

 

De massive vægge er opført i eternitplader, der er fuldspartlet med strukturpuds. Lysbånd i facader samt gavle er udført med rombeformet felter.

 

Læmuren er udført med dansk lerteglsten, der er limet med LIP Multi Fliseklæb til konstruktionen.

 

Tagrenderne fra PRIMO er udført i hvid plastic for at passe ind i udestuens farver.

Foldedøren er tredelt så man får en fri åbning på 2.70 meter – så kan udestuen også benyttes selv i meget varmt vejr. Døren er udført med smalle rammer for et let og elegant udseende og er monteret med en Fix 2150 paskvil låsekasse.

Orangeriet er udført som et koldt rum og kan derfor benyttes fra tidligt forår (marts) til sen sommer (september) afhængigt af vejrforhold.

Nu kan hyggen skabes og det færdige resultat kan nydes til en god kop kaffe.

2 kommentarer på Opbygning af orangeri

Jan

Der ser godt ud. På det sidste billede kan man se, at I også har valgt at indsætte to vinduer i taget. Har I valgt at gøre det for at skabe udluftning?

Reply

    Rita Theill

    Ja, vi har fået lavet 4 vinduesrammer og vi har påmonteret et beslag på disse rammer. Disse åbner, når varmegraderne stiger i orangeriet så der herved opnås en udluftning i udestuen.

    Reply




Ønsker du at sige noget?





  Annuller svar